LMS Musikfestival 2019

Collage fra LMS Musikfestivalen

Levende Musik i Skolens store børnemusikfestival LMS Musikfestival var Odder og Horsens Kommune sammen om at være værtsby for i oktober 2019. 

Det blev en festlig dag fuld af læring, musik, grin og fællesskab. Hvor alle Odder Kommunes 2000 skolebørn var til to koncerter med professionelle musikere og én sideaktivitet, som var forskellige workshops arrangeret af Odder Musikskole og forskellige gæstemusikere. 

Inden verdens største børnemusikfestival gik i gang, havde Musikskolen lavet et helt særligt åbningsevent. Alle musiklærerne var gået sammen i lærerorkesteret Fedt & Kester og spillede mandag inden selve festivalen en hyldestkoncert til ære for de to nationalskjalde Benny Andersen og Kim Larsen. Det foregik i en fuldstændig udsolgt koncertsal i Pakhuset Odder med besøg fra TV2 Østjylland både før og live fra aftenens koncert. 

Her kan du se billeder fra nogle af de forskellige arrangementer, workshops, hyldestkoncerten, Soundmap Odder og alt det spændende, som skete i forbindelse med LMS Musikfestivalen.