An Odder Band til Musikskoledage i Tivoli

An Odder Band var jublende glade og som køer på græs, for de skulle nemlig spille på selveste Plænen i Tivoli København til Musikskoledage i Tivoli!

Det er jo bare kæmpe stort i sig selv, men når man så samtidig ikke har spillet koncerter i rigtig lang tid, så bliver det hele bare endnu større, endnu federe og endnu mere fantastisk. Orkestret er samlet og spiller skøn musik i høj sol. Det bliver simpelthen ikke bedre!

Og så havde Mark også fødselsdag og serverede banankage - så vi var ikke til at skyde igennem!

Her kan I se Fie og An Odder Band give den gas på den store scene på Plænen i Tivoli!