Billede fra sommerkoncerten

Høj sol og højt humør

Efter en ekstrem lang pause kunne tangenter, fløjter, trommer og diverse andre instrumenter endelig blive luftet sammen med deres dertilhørende musikskoleelever, da Odder Musikskole fredag eftermiddag spillede Sommerkoncerten 2021. 

Det foregik i ægte EM-fodboldstil i dagens anledning på Stadion ved Spektrum Odder og i en periode sågar også med rigtige fodboldspillere i baggrunden.

Eftermiddagen bød på musik i forskellige genre leveret af både debutanter og øvede musikskoleelever i alle aldre. Og de havde alle glædet sig til at stå foran et live publikum.
Der var en helt særlig stemning og sitren i luften, lidt ligesom den energi man kan mærke, når man ser en skoleklasse på vej på lejrtur. Alle var virkelig bare på og helt vildt spændte. 

“Jeg er så stolt af alle vores elever og lærere. De har jo haft et noget anderledes år og derfor var det bare så fedt at se dem live og opleve den glæde som alle udtrykte ved endelig at få lov at spille for et ægte levende publikum!”, siger den nye Kulturchef og musikskoleleder, Niels Christian Simmelsgaard, glad.

Vi har lavet et lille sammenklip fra koncerten, så I kan se uddrag fra forskellige numre her - god fornøjelse!

Her kan I se billeder fra Sommerkoncerten 2021: