Odder Kommune har fået et gratis lydkunstværk

Soundmap Odder Soundwalk

Vi er i Odder Musikskole så stolte, for Nordea-Fonden og Statens Kunstfond - Huskunstnerordningen - har begge doneret 30.000 kroner til projektet Soundmap Odder.

Og nu er vi klar til at præsentere resultatet!

En lydvandring på fodboldbanen ved Spektrum Odder - som er et blivende kunstværk, som alle borgere, besøgende, turister og så videre - små som store - kan opleve!...
Både nu hvor Odder Kommune i næste uge sammen med Horsens Kommune er værter for verdens største børnemusikfestival “LMS Musikfestival”, som Levende Musik i Skolen har skabt - men også i tiden efter for det er en blivende gave til kommunen!

Det er lydkunstneren Hans Sydow, som sammen med musikskoleeleverne og -lærerne har arbejdet tæt sammen om at skabe lydkunstværket til os alle.
Og nu er det helt klar til, at I går ud og oplever det!

Soundwalken består af en række korte instrumentportrætter, fortalt af musiklærere og elever fra Musikskolen samt borgere fra byen.
Sammen skaber vi et lydportræt af Odders musikalske DNA!

Du kan gå lydvandringen alene, med dine venner, din klasse, dine familie eller dit fodboldhold! Det er bare med at komme af sted!

Det er gratis!

Det er nemt!

Det er for alle!

Det er fedt!

Her kan du læse vejledningen, så du nemt kan komme i gang.



Nu skal du bare downloade app’en - tage høretelefonerne på og så er det bare med at komme af sted!

Vi glæder os meget til at se jer gå rundt på banen og ikke mindst til at høre, hvad I synes!