Musikskolens to kor G-nøglerne og Genklang synger sammen til Sommerkoncerten

Spillede sommeren frem

Regndråberne dryssede lystigt ned fra skyerne over Odder lørdag eftermiddag.
Men i multirummet på Vestermarken var der tørvejr og ægte sommerstemning! 
Odder Musikskole spillede deres årlige Sommerkoncert, hvor både store og små musikskoleelever spillede solen frem i hele lokalet. 

Fuldt hus
Mange var mødt op for at høre koncerten, som i år bød på flere numre, som var skrevet og komponeret af eleverne selv. 
Otte-årige Jakob Rothmann Blois havde skrevet nummeret “En sang til Anna”, som han solo spillede på saxofon. 
Der var også plads til forskellige covernumre og pigebandet G-band fyrede op under publikum med svingende hestehaler og nummeret “In the midnight hour”
Sommerkoncerten bød endvidere på Olsen Bandens tema på klarinet, korsang, Dizzy Mizz Lizzy og så sluttede Odder Marimbas af med brag, da de leverede kendingsmelodien fra “Husk lige tandbørsten” - “Tequila”!

Har du lyst til at høre eller genhøre musikken fra Sommerkoncerten 2018 - så kan du trykke her