Annette Folsach ved klaveret

Portræt af Annette Folsach

"I mit barndomshjem havde jeg en gynge i et æbletræ. Den var mit favoritudendørslegetøj. Med det samme den bevægede sig bare få centimeter, sang jeg i vilden sky. Jeg kunne gynge og synge i flere timer, så det kunne høres vidt omkring. Min morfar hørte det og mente, at jeg skulle have et klaver, når jeg nu var så glad for at synge. Det fik jeg. Jeg var fire år gammel og jeg har stadig det gamle Brødrene Caspersen stående i stuen - og det lyder stadig fint.

Ellers lå det ikke i kortene, at jeg skulle gå musikkens vej. Ingen i min familie havde interessen for musik, men da der nu stod et klaver i stuen, syntes min mor også, jeg skulle have undervisning. Så jeg blev sendt til musikalsk legestue hos Fru Aagaard på Møllebakken. Siden hen fik jeg soloundervisning i klaver hos samme Fru Aagaard – jeg gik til spil, som det hed. Jeg var ikke specielt flittig med min øvning, men jeg var glad for Fru Aagaard og allerede som 10-årig vidste jeg, at jeg skulle være spillelærerinde, når jeg blev stor!

Jeg skulle dog omkring et par bump på vejen, før jeg nåede så langt. Som hos så mange andre teenagere, dalede interessen for klaveret og blev afløst af andre ting. Da jeg gik ud af 10. klasse fik jeg job på transformatorfabrikken, Scanelectric (der hvor Kuglen og Keglen har til huse nu). Det var gabende kedsommeligt, men en af mine kolleger sang i kor og da stemningen blev god til en julefrokost, oplod jeg min røst - og sådan gik det til, at jeg kom med i Odders Rytmiske Kor (senere Madam Benzons, nu Fandango). Her mødte jeg Søren, som jeg blev kæreste med. Hans familie var en rigtig teater- og musikfamilie. De var med i Odder Amatør Scene og inden jeg havde set mig ret meget om, stod jeg også på de skrå brædder. Det var en helt ny og fantastisk verden for mig og spillelærerindedrømmene blev afløst af skuespillerdrømme. Jeg befandt mig som en fisk i vandet på en scene. Jeg søgte også ind på skuespillerskolen uden dog at komme i nærheden af at have en chance.

Men musikken var stadig central i mit liv. Jeg spillede helst operetter og musicals og det var i høj grad teatret, der skubbede mig videre i musikkens retning. Efter en noget tvivlsom HF-eksamen, fire år som kasse- og kioskmedarbejder i Kvickly og et højskoleophold, kom jeg endelig ind på musikstudiet på Aalborg universitet. Det var til gengæld en meget fremmed verden for mig. Den akademiske tone lå meget langt fra mig og min opvækst og min omgangskreds i øvrigt. Men jeg gennemførte det og inden jeg var færdig med grunduddannelsen, ringede Birgit Benzon til mig og spurgte om jeg ville vikariere for hende i musikskolen. Det sagde jeg ja til og onsdag den 10. januar 1996 kl. 11.30 startede jeg med to børnehold og otte klaverelever på Randlevskolen. Og så har jeg undervist siden. Og nu har jeg det igen som en fisk i vandet!"