Børn og instrumenter

Spirrevipperne (4-5 år)

På vores småbørnshold "For de yngste (0-9 år)" vil vi, med udgangspunkt i barnets udviklingstrin, synge, lege og bevæge vores krop.

Vi skal spille på små instrumenter, sige remser og lave fagter.

Måske kigger bamse op af sin kasse – eller har han måske gemt sig et helt andet sted?
Kan vi vække kræmmerhusdukken Albert og hvor mange tørklæder kan vi egentlig trylle frem, hvis vi bruger magiske trylleord?
Hvor meget larmer 15 rasleæg, når man spiller på samme tid og hvad kan man høre, når man er stille?

Her er både plads til hop og tjubang - men også til en rolig stund med stille musik, hvor vi bare flader ud og nyder at være sammen.
Musik med de mindste er en mulighed for et musikalsk åndehul, hvor samværet mellem forælder og barn er i fokus. Samtidig kan forløbet give inspiration til nye sange og aktiviteter derhjemme.

Spirrevipperne (4-5 år)

Barnets alder skal svare til holdbeskrivelsen ved opstart.

Aktiviteterne vil være rettet mod de 4-5-årige, men ældre og yngre søskende kan også deltage.

Far, mor eller bedsteforældre må gerne skiftes til at komme.

Sted og tidspunkt

Vestermarkskolen tirsdag kl. 16.45-17.30 med Charlotte eller

Saksild Skole torsdag kl. 16.00-16.45 med Annette

Underviser Charlotte Høj Mortensen eller Annette Folsach
Antal undervisningsgange 32
Pris 1800 kr. pr. sæson (450 kr. pr. rate)

Du kan tilmelde dig her!

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Her kan du se en lille video med en præsentation af børneholdene: