Musikskoleelev ved klaveret

Klaver

Klaveret er et af de mest populære musikinstrumenter. Det er et tangentinstrument*, hvilket vil sige, at lyden dannes ved, at man trykker en tangent ned. Når en tangent på et klaver trykkes ned, aktiveres en filtbeklædt hammer, som anslår en bestemt streng. Strengen begynder at vibrere og vibrationerne forplanter sig som svingninger i luften - altså lyd.
Svingningerne forstærkes derefter af en stor sangbund inde i klaveret. På digitale klaverer foregår det hele digitalt og de indeholder derfor hverken strenge eller sangbund. Tonehøjden afhænger af, hvilken tangent man trykker ned - og lydstyrken afhænger af, hvor hårdt tangenten anslås. Et moderne klaver har 88 tangenter.

*Bemærk at klaverer, der ikke er digitale klaverer, også kan kategoriseres som strengeinstrumenter.

Klaveret er et meget alsidigt instrument og det anvendes inden for stort set alle vestlige musikgenrer.

Undervisere Jonas Bille Andersen, Maria Malmø, Mikkel Julius Gravgaard og Annette Folsach

Glad musikskoleelev ved klaveret