Liva Weel Story

I sommeren 1917 begyndte Liva Weel - med fødenavnet Olivia Marie Olsen - sin karriere som sangerinde i Odder. Henrik Stabehls teaterselskab holdt en sommerrevy på Hotel Phønix i Odder - og det var her, at Liva Weel 19 år gammel fik sin debut. Hun blev så stor en succes, at Stabehl forlængede kontrakten og det blev samtidig begyndelsen på en strålende karriere inden for revy og film. Liva Weel blev hele Danmarks Diva/Liva. 

Billeder af Hotel Phønix i Odder før og nu

Her i 2017 vil Julie Berthelsen synge sangene sammen med publikum, når Odder Musikskole inviterer inden for i teltet på Torvet til en stor koncert med Liva Weels mest kendte sange - heriblandt "Man binder os på mund og hånd", "Glemmer du" og "Tag og kys det hele fra mig". Herefter vil sangene blive spillet, fortalt, fortolket og formidlet af Odder Musikskoles elever. 

Sangerinde Julie Berthelsen synger med Odder Musikskoles orkester

Kom - syng - nyn med og mærk stemningen fra Liva Weels sange med nye musikere, arrangementer og komponister i ny iklædning. Liva Weel Story-koncerten er i forbindelse med JazzyDays lørdag den 16. september kl. 19.30 i teltet på Torvet foran "Eine Kleine Bier Bar". 

"SAGN of Music" er et af Odder Musikskoles bidrag til Kulturby 2017 og støttet af Nordea Fonden med 35.000 kroner.Efter Liva Weel koncerten overtager Musikskolens "Big Fies Bigband" scenen med glad og dansevenlig swingmusik. Der vil være danseinstruktion til den nye trend - Lindy Hop! Så vær klar til at kridte danseskoene! 


Der er fri entre og alle er velkomne! 

Tryk på linket her og se hele programmet for Odder Jazzklubs "JazzyDays"!
Billeder af Liva Weel som ung og som vi kender hende med det helt store smil


Her kan du se billeder og video fra koncerten!