Odders Største Kor består af borgere fra Odder og omegn, som er samlet særligt i forbindelse med Frivilligmødet, og du kan være med i koret både som barn og som voksen.
Koret er under ledelse af Kirstine Birk og Annette Folsach, undervisere på Odder Musikskole og akkompagneres af Marianne Eriksen, underviser i Musikskolen for Voksne.
For de voksne:
Koret mødes 3 øvegange og slutter af med en koncert til åbningen af Frivilligmødet. Øvegangene foregår hhv. på Odder Gymnasium og på Vestermarkskolen, mens generalprøve samt koncert er på Torvet i Odder.
Mødegange
- Onsdag d. 13. maj kl. 19-22 (Odder Gymnasium)
- Søndag d. 17. maj kl. 14-17 (Vestermarkskolen)
- Tirsdag d. 19. maj kl. 19-22 (Odder Gymnasium)
- Onsdag d. 20. maj kl. ca. 14.30 (generalprøve på Torvet) + 16.30-17.30 (koncert på Torvet)
Du kan deltage i Odders Største Kor, hvis du godt kan lide at synge sammen med andre mennesker og trives i det fællesskab, der opstår. Det er ikke et krav, at du skal kunne noder eller have erfaring med at synge.
Repertoiret består af 2-3 numre i koret samt 4-5 fællesnumre med publikum.
For børnene:
Koret vil gerne invitere alle børn i Odder med på sidste nummer til koncerten - nemlig Alle Verdenshjørner, som mange har sunget sammen med An Odder Band på deres skoleturné.
Du skal blot tilmelde dig nedenfor og møde op på Torvet onsdag d. 20. maj kl. 15.45. Her vil der være en kort generalprøve sammen med koret.
Koncerten er fra 16.30-17.30, og børnene synger med på sidste nummer ca. kl. 17.15.
Husk at tage din bedste sangstemme med!
Ps. Du må også meget gerne tage din voksne med.
Vi glæder os til at se dig!
----------------------------------------------------------------------
Tilmeld dig via nedenstående links:
Tilmelding voksen: https://forms.gle/4D9nweKV8UZDkhEP8
Tilmelding barn: https://forms.gle/BtHqstZb6b8EAy3b8

